Ribe Motion er en klub for alle, der vil dyrke motion via intervalgang eller løb.
Vi er en social motionsklub, der gerne vil tilbyde den brede skare af løbere og intervalgængere, som har lyst til at motionere, for at opnå øget velvære og større overskud. Vi har også halv- og helmarathonløbehold for de der kan lide at løbe langt.
Man kan løbe eller gå alene og på alle tidspunkter, men vi i Ribe Motion er en social motionsklub med masser af glade medlemmer, som løber/går på forskellige niveauer, så der er altid nogle at træne- endda flere gange om ugen. Det er også et vigtigt punkt for velværen, at være en del af noget socialt og af et hold.
Vi træner både intervalgang og løb hver eneste tirsdag og torsdag kl. 18.00 og lørdag kl. 08.30.
Der er også mulighed for at løbetræning hver eneste tirsdag og torsdag kl. 08.30
- Året rundt
- udendørs
- både i Ribe by og i naturen omkring.
Er træningsdagen en helligdag, så træner vi istedet for om morgenen kl. 0830.
Vi holder til på Fritidscentret, Sportsvej 8, 6760 Ribe. Ved godt vejr mødes vi til opvarming inden træning th. for hovedindgangen v, svømmehallen. Ved dårligt vejr mødes vi th. i Fritidscentrets foyer.
Medlemsskab af Ribe Motion
Det koster 300,- kr. pr. år, og du kan melde dig ind under fanebladet “Medlem”.
For det beløb kan du :
- Løbe eller gå intervalgang hele året, 3 x ugentligt.
- En årlig efterårs-klubfest.
- 2 x løb betalt af klubben.
- 1 . lørdag hver måned er der fælleshygge med morgenbrød efter endt træning.
- Ved juletid afholder vi nisseløb med godt til ganen.
Der er uddannede løbe- og intervalgangtrænere, som til hver en tid kan give gode råd inden for løb og intervalgang.
Hurtigt, langsomt løb og intervalgang.
Der bliver tilbudt løb i forskellige tempi fra 4 min. pr. km. til 7,15 min. pr. km. Der er begynder-, letøvede-, 3,5 & 7 km-, halv og hel marathon hold. Distancerne kan være alt fra 3 – ?? km.
Kender du ikke din hastighed eller distance, er det ikke noget problem. Tag endelig en snak med trænerne, når du møder op, eller kontakt den sportsansvarlige. (Se under fanebladet instruktører)
- Intervalgang foregår med 3 min. langsom og 3 min. hurtig gang. Vi intervalgår 5 km. på ca. 63 min.
Vi glæder os til at se dig!
Du er meget velkommen:)