Ribe Motion er en klub for alle, der vil dyrke motion via gang, ntervalgang eller løb.
Vi er en engageret social motionsklub, der gerne vil fremme den brede skare af løbere og gang-og intervalgængere, som har lyst til at motionere, for at opnå øget velvære, større overskud i godt og støttende socialt selskab. Vi har også halv- og helmarathonløbehold for de der kan lide at løbe langt.
Man kan løbe eller gå alene og på alle tidspunkter, men vi i Ribe Motion er en social motionsklub med masser af glade medlemmer, som løber/går på forskellige niveauer, så der er altid nogle at træne med – endda flere gange om ugen. Det er også et vigtigt punkt for velvære, at være en del af noget socialt og af et hold, også skønt du måske har et individuelt sportsligt mål.
Vi træner løb og intervalgang hver eneste tirsdag og torsdag kl. 18.00 og lørdag kl. 08.30. Men der er også morgentræning, kun løb, tirsdag og torsdag kl. 08.30, hvor hastighed og distance er afhængigt af de løbere der dukker op. Disse morgentræninger foregår fra Fritidscentret, Sportsvej 8, Ribe.
- Året rundt
- udendørs
- både i Ribe by og i naturen omkring.
Er træningsdagen en helligdag, så træner vi istedet for om morgenen kl. 0830.
Vi holder til på Fritidscentret, Sportsvej 8, Ribe, indgang syd.
Medlemsskab af Ribe Motion
Du har mulighed for at træne med os 2 gange gratis, inden du beslutter dig for indmeldelse.
Det koster dkr. 300,- pr. år som medlem af Ribe Motion, og du kan melde dig ind under fanebladet “medlem”
For det beløb kan du :
- Løbe eller gå intervalgang hele året, 3 x ugentligt (tirsdag, torsdag og lørdag)
- En årlig efterårs-klubfest.
- 3 x motionsløb betalt af klubben:
- Skjern Bank løb i Bramming
- Æ Quernstensløb
- Uspec. (skifter fra år til år, dog bestemt af klubben)
- 1 . lørdag hver måned er der fælleshygge med morgenbrød efter endt træning.
- Ved juletid afholder vi nisseløb med godt til ganen.
Udover får du adgang til vores FB-gruppe og en lækker klubtrøje i velkomstgave.
Der uddannede løbe- og intervalgangtrænere, som til hver en tid kan give gode råd inden for løb og intervalgang.
Vi følges også ofte ad til forskellige løbs/gang-arrangementer. Både lokalt og i den omliggende periferi. Det kan være familieløb, crossløb, andre løbeklubbers årlige arrangementer, Royal Run, halv- og helmarathons etc. Så vores sociale sammenhold er på kryds og tværs af de forskellige distancer og formåen.
Vi håber, at du har fået lyst til at være en del af holdet og vi glæder os til at se dig, – hele året.
Har du spørgsmål, eller mangler du information, står vi altid klar til at hjælpe, og du er velkommen til at kontakte vores formand :
Carsten Hansen
tlf.: 23693605
E-mail: info@ribemotion.dk